Leder du efter en pendel, der kan noget helt særligt? En pendel, der er kendetegnet ved et simpelt og stilrent design? Så er Saucer Crisscross pendlen fra amerikanske Herman Miller måske lampen for dig. Den amerikanske modernisme er godt repræsenteret i denne elegante og minimalistiske pendel.
Saucer Crisscross består af en let stålkonstruktion, hvorpå der er sprøjtet et tyndt lag plast. Kombinationen af dette sikrer et blændfrit lys og en blød nedadrettet lysspredning. Dette gør pendlen særligt anvendelig til over stue- eller spisebordet. Men den vil med garanti også pynte i entreen eller i en hall med højt til loftet.
Pendlens smukke design gør, at den både kan anvendes til private såvel som offentlige rum. Forkæl din indretning med den fine pendel fra Herman Miller.