Anemon bordlampen fra svenske Belid er en lille og sød LED-lampe, der nemt kan placeres lige dér, hvor du søger en fin bordlampe med et varmt og blødt lys. Lampeskærmens form tillader et indbydende og blændfrit lys.
Bordlampen har et enkelt og elegant design med bløde former, der er inspireret af smukke blomster og skovens paddehatte. Denne lampe vil med garanti være en skøn tilføjelse til din lysindretning derhjemme, hvor dens organiske look vil skabe et blødt udtryk. Det fine messing tilføjer samtidig indretningen en helt særlig varme.
Hvad end du placerer Anemon bordlampen på en reol i stuen, i vindueskarmen eller på en skænk i gangen, vil den uden tvivl lyse rummet op og skabe en behagelig atmosfære.